Den Økologiske Have, Rørthvej 132, 8300 Odder, www.ecogarden.dk
 

D. 14. og 15. august.

Sommermarkedet afholdes lørdag og søndag den 14.-15. august, begge dage kl. 10-17.

 

Program

Lørdag den 14. august.

Kl. 10.00. Markedet åbner.

Kl. 11.00. Rundvisning om bier. Om bistaderne, dronningen, rengøringsbiler, vagtbier, ammebier og trækbier. Guide: Odder Biavlerforening

Kl. 13.00-14.00. Foredrag med Lene Juul Bruun om "Mad mod Kræft". Lene har skrevet bogen Den gode mad sammen med Anne Hjernøe.

Kl. 17.00. Markedet og haven lukker.

Søndag den 15. august.

Kl. 10.00. Markedet åbner.

Kl. 11.00. Underholdning for børn med Det Flyvende Kuffertcirkus efterfulgt af prøv-selv workshop med et-hjulede cykler, magi, balance, ild og andre gøgler-dicipliner.

Kl. 13.00-14.00. Foredrag om Nordisk Mad v/ Thorsten Schmidt, gourmetkok

Kl. 14.30. Rundvisning med temaet "Smag på haven", hvor gæsterne kan dufte og smage sig igennem Den Økologiske Have. Guide: Jens Thejsen.

Kl. 17.00. Markedet og. haven lukker.

Det er også sjovt for børnene

Børn har rig lejlighed til at lege i haven og deltage i underholdningen mens forældrene passer standene. Den Økologiske Have er et afgrænset område på 20 tdr. land med legeplads, halmtelt og dyrehold af ponyer, æsler, geder, frilandsgrise og høns.

Markedsføring og PR

Markedet annonceres i den lokale presse og online på facebook samt diverse havesites og kulturportaler. Der udsendes desuden pressemeddelelse til lokal-TV, dagblade og fagblade. Der opsættes plakater og uddeles løbesedler i Odder og omegn samt i Århus. Sommermarkedet er nævnt i havens folder, som er trykt i 23.000 eksemplarer og distribueres til Visit Odder, Visit Århus, sommerhusområder i Østjylland. Under markedet udleveres en deltagerliste til alle gæster med kontaktoplysninger.
 
Sommermarked i Den Økologiske Have
Med tillægstema om "Nordisk mad for alle!"

I inviteres hermed til at udstille på årets marked i Den Økologiske Have.

Markedet er for alle, der producerer, sælger og informerer om økologiske og miljøvenlige produkter. Eller som på anden vis arbejder til gavn for natur og miljø.

Det drejer sig om fødevarer og havebrug, men også om byggeri, energi, produkter til personlig pleje, rengøring, tøj, med mere.
Forventet antal gæster 2.500-4.500
Forventet antal gæster 2.500-4.500

Den Økologiske Have har afholdt sommermarked de seneste 10 år. Erfaringsmæssigt kommer der mellem 2.000-4.500 gæster.

Målgruppen er primært private forbrugere, men der vil også være institutioner, foreninger o.a. iblandt gæsterne.

Foredrag for markedets gæster
Som noget nyt arrangeres to spændende foredrag.
Mad mod kræft v/ Lene Juul Bruun
Lørdag den 14. august kl. 13.00
Mad mod kræft v/ Lene Juul Bruun

Lene Juul Bruun, forfatter og journalist, har skrevet bogen "Det gode køkken - sund mad mod kræft" sammen med Anne Hjernøe, madskribent og TV-kok i "Anne Mad".

Lene Juul Bruun, der har personlig erfaring med kræft, holder et foredrag om, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med sin kost, for at holde kræften fra døren.

Nordisk mad  v/ Thorsten Schmidt
Søndag den 15. august kl. 13.00
Nordisk mad v/ Thorsten Schmidt

Thorsten Schmidt, gourmetkok og medstifter af restauranterne Malling & Schmidt og Nordisk Spisehus i Århus, løfter sløret for sin passion og inddrager os i sit univers med det nordiske og "sensoriske" køkken. Thorsten Schmidt, der har været medlem af Kokkelandsholdet fra 2004, var desuden medansvarlig for det danske Kokkelandsholdet ved OL 2008, medansvarlig ved det royale bryllup på Schackenborg 2008 og blev udtaget til VM 2008 i Dubai med 5. plads ved mesterskaberne for de 16 lande i region Nordeuropa.

Praktiske oplysninger

Udendørs marked

Markedet afholdes udendørs på Den Økologiske Haves store markedsplads.

Standmål

Standene kan bookes i tre forskellige facademål. 4 meter, 6 meter eller 8 meter. Dybden er den samme for alle stande, 4 meter.

Der er mulighed for at placere bil og/eller campingvogn ved standen (bedes nævnt i forbindelse med tilmelding).

Stand-priser

En stand har en enhedspris på 1.000 kr. plus moms, uanset størrelse og uanset om den bookes for 1 eller 2 dage.

Tilslutning til el koster 100 kr. plus moms.

Telte, borde, stole, mm.

Medbringes af udstiller eller lejes f.eks. hos Odder Teltudlejning på www.odder-udlejning.dk, 70 26 56 56.

Adgang til opstilling, faciliter mv.

Standene kan sættes op fra fredag kl. 12-17 eller på selve udstillingsdagen den 14. og/eller 15. august kl. 7.00-9.00. Det er muligt at overnatte bag standen i eget telt eller teltvogn. Alternativt at stille telt/vogn op ved en nærliggende plads, beliggende i Den Økologiske Have, ca. 100 meter fra markedspladsen. Der er toiletter, adgang til brusebad. Desuden adgang til havens to omklædningsvogne og tekøkken i havens kantine.

Mad og drikke

I havens væksthus og cafe sælges dagen igennem mad og drikke, kaffe og kage. Aftensmad serveres til udstillerne kl. 17.15-18.15. Bemærk maden skal forudbestilles og betales i Den Økologiske Haves netbutik. Se tilmelding nedenfor.

Tilmelding

Tilmelding senest den 1. august 2010, klik på dette link.

Når vi har modtaget tilmeldingen reserverer vi en stand til jer og opretter jer på vores hjemmeside med link til egen hjemmeside.

Ved afbestilling senest 3. august 2010 tilbagebetales lejebeløbet med fradrag af administrationsgebyr på 100 kr. Efter denne dato betales fuld pris.

Kontaktpersoner:

Johanne Nygaard, projekleder, tlf. 51 18 20 20, johanne@ecogarden.dk

Karin Bech Hansen, eventkoordinator, tlf. 29 89 04 07, karin@ecogarden.dk

Juni 2010
Lav din egen hjemmeside med mono.net